Spring til indhold

Handelsbetingelser

Handelsbetingelser hos Online Admin

Generelle oplysninger
Online Admin ejes af Kristine Henriksen
Engskolevej 30
2730 Herlev
CVR nr.: 35084045
Telefon: 22421455
E-mail: info@onlineadmin.dk

Betaling
Online Admin modtager betaling med bankoverførsel og MobilePay. Alle beløb er i danske kroner og ekskl. moms og kan ses på hjemmesiden: www.onlineadmin.dk.

Du vil modtage en faktura på dit klippekort straks efter at aftalen er indgået, og inden samarbejdet starter. Dette gælder også, hvis der er tale om enkelte arbejdstimer uden for klippekortsordningen.

Priser
Alle priser er ekskl. moms. Alle nuværende priser fremgår på hjemmesiden. Alle priser på klippekort samt den enkeltstående timepris prisjusteres én gang årligt uanset prisen på disse.

Prisjusteringerne vil blive varslet med 2 mdr. Varsel sker kun ved aftaler om køb af klippekort på månedlig basis.

Klippekort vilkår
Klippekortene kan købes med 10, 20 og 30 timer. 10 og 20 timer skal indløses inden for 3 måneder, gældende fra købsdatoen. 30 timer skal indløses indenfor 4 måneder gældende fra købsdatoen.

Online admin vil give besked, når klippekortet er opbrugt.

Udførelse af opgaver
Online Admin udfører opgaver efter aftale med kunden og i henhold til de beskrevne vilkår. Opgaverne udføres professionelt og inden for den aftalte tidsramme.

Ved indgåelse af aftalen aftales der hvilke opgaver der skal løses, samt hvornår de forventes at blive udført. Opgaver løses kun på hverdage og inden for et tidsrum, som fastsættes af Online Admin, medmindre andet er aftalt på forhånd.

Ved ikke aftalte deadlines kræves minimum 2-5 hverdage til udførelse af opgaven, afhængigt af opgavens størrelse og kompleksitet. Kortere deadlines kan kun imødekommes efter forudgående aftale og kan medføre et hastetillæg.

Det er kundens ansvar at levere nødvendige oplysninger, adgange og materialer rettidigt for at sikre en effektiv udførelse af opgaven. Forsinkelser forårsaget af manglende information eller materialer kan medføre ændringer i tidsrammen.

Hvis der opstår behov for ændringer eller tilføjelser til en allerede aftalt opgave, kan dette medføre en justering af tidsrammen. Ændringer skal aftales skriftligt.

Afslutning af samarbejde
Kunden skal give skriftlig besked, når de ønsker at afslutte samarbejdet, også selvom der er et aktivt klippekort. Ubrugte klip refunderes ikke.

Når samarbejdet afsluttes, er det kundens ansvar at deaktivere eventuelle adgange, der er givet til Online Admin på de involverede platforme, herunder loginoplysninger, systemadgange mv.

Online Admin sørger for, at kunden modtager alt relevant materiale, som kunden endnu ikke har fået, inden samarbejdet afsluttes. Herefter påtager Online Admin sig ikke ansvar for opbevaring af filer, data eller andet materiale, der har været brugt ifm. samarbejdet.

Reklamationsret
Hvis du ikke er tilfreds med serviceydelsen, kan du kontakte Online Admin på info@onlineadmin.dk.
Som udgangspunkt har du ikke 2 års reklamationsret, da der er tale om en serviceydelse. Derfor bedes du med det samme kontakte Online Admin, hvis du oplever problemer.

Du har ret til at få udbedret eventuelle mangler ved serviceydelsen, som kan tillægges ydelsens beskaffenhed, medmindre der er tale om egne omstændigheder, eller andre ydre omstændigheder, som vi efter dansk ret ikke kan blive gjort ansvarlige for.

Fortrydelsesret
Du kan inden for 14 dage fortryde købet af klippekort hos Online Admin, hvis samarbejdet og opgaveløsning endnu ikke er påbegyndt. Perioden regnes fra den dato, hvor aftalen er indgået og 14 dage frem.

Fortrydelsesretten skal hurtigst muligt meddeles på e-mail: info@onlineadmin.dk. I e-mailen skal du tydeligt gøre opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af serviceydelsen, uden samtidig at give tydelig meddelelse herom.

Ydelser undtaget fortrydelsesretten:

  • Udførte ikke-finansielle serviceydelser, hvis levering af serviceydelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse af, at fortrydelsesretten ophører, når serviceydelsen er fuldt udført.
  • Levering af digitalt indhold, som ikke leveres på et fysisk medium, hvis udførelsen er påbegyndt med forbrugerens forudgående udtrykkelige samtykke og anerkendelse heraf, at vedkommende dermed mister sin fortrydelsesret.

Tilbagebetaling
Fortryder du dit køb, får du hele det beløbet retur. Dette gælder dog kun, hvis der er tale om en forudindbetaling, hvor samarbejdet endnu ikke er startet.

Klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til center for klageløsning, nævnenes hus, toldboden 2, 8800 viborg. Du kan klage til center for klageløsning via klageportalen for nævnenes hus. Link: klageportal for nævnenes hus
hvis du er forbruger med bopæl i et andet eu-land, kan du angive din klage i EU kommissionens online klageplatform.
Platformen findes her: https://ec.europa.eu/consumers/odr/
angiver du en klage her, skal du oplyse vores e-mailadresse: info@onlineadmin.dk

Cookiepolitik
På www.onlineadmin.dk anvender vi “cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil el. Tilsvarende med det formål at genkende den, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. Virus.

Det er muligt at slette eller blokere for cookies. De fleste browsere indeholder en vejledning i dette.

Forbehold/ansvarsfraskrivelse
Online Admin tager forbehold for tryk-/tastefejl og tekniske fejl på onlinekurser og workshops. Online Admin forbeholder sig retten til at aflyse og flytte onlinekurser, workshops mv. ved for få tilmeldte, sygdom og andre pludseligt opståede og uforudsete hændelser samt til at ændre lokation og tidspunkt for afholdelse af onlinekurser, workshops mv.

Ligeledes kan Online Admin ikke ikke stilles til ansvar for forpligtelser overfor kunden i tilfælde af krig, naturkatastrofer, strejker, lockout, brande, computervirus, sygdom, import og eksport restriktioner, fejl, nedbrud eller andre driftsforstyrrelser uden for Online Admins kontrol.